Lærernes fagblad "Folkeskolen" (43/2004) giver Torben Poulsens ungdomsroman ”Allahs riddere” (se også Materialer til danskundervisning) en flot anmeldelse. Hanne Probst skriver således:
Almindelige småtrivielle teenageproblemer synes at blegne, holdt op mod de begivenheder, den 16-årige palæstinensiske dreng, Samir fra Vollsmose, hvirvles ind i. Romanen er velskrevet, og læseren er underholdt fra først til sidst med aktuelle og vedkommende problemstillinger, som uden tvivl vil berøre og involvere den unge læser.
Familien, fodboldklubben, gode kammerater og en spirende kærlighed til Aya er på plads i den unge Samirs liv; han vil i gymnasiet efter 9. klasse og drømmer om en ingeniøruddannelse og om at stifte familie. Et skridt til den forkerte side får imidlertid fatale følger for hans tilsyneladende gode og trygge ungdomsliv. Samir kommer nemlig i kløerne på den kriminelle Hazem og hans slæng og bliver vidne til et knivoverfald på en dørmand. Ung og bange står han over for det svære valg: Skal han fortælle sandheden til politiet og derved undgå straf, eller skal han tie og holde hånden over sine palæstinensiske brødre og derved selv blive straffet for en forbrydelse, han ikke har begået? Samir vælger at vidne, og hans beslutning får konsekvenser for ham og hans familie i form af trusler og ildspåsættelse. Familien ser ingen anden udvej end at sende Samir væk for en tid, til farens fætter på Vestbredden, og inden han får set sig om, er han på ny vidne. Denne gang til konflikten mellem palæstinensere og israelere. Her møder han den jævnaldrende og politisk bevidste Wafa, som han betages af, og hendes veninde Rona. Krigsurolighederne lurer lige om hjørnet, og opholdet er mere farefuldt end livet hjemme i Vollsmose. Under et sørgeoptog i Jerusalem forsvinder Wafa fra Samir og Rona. Samme aften sprænger en ung kvinde sig selv i luften i den gamle jødiske bydel. Kan det være Wafa? Det er med tvivl og usikkerhed, Samir vender hjem til en ny start i Danmark. Heldigvis venter Aya og familien på ham med længsel.
Romanen består af to dele. Første del er kompositorisk delt ind mellem den bærende historie om Samir i Danmark og perspektiverende flashbacks i form af korte blodige krigsskildringer af Samirs familie over tre generationer. Undervejs spejler Samir sig i sin familiehistorie, det samme kommer læseren til at gøre.
I spørgsmålet om konflikten på Vestbredden er romanen ensidig i sit politiske ståsted. Det gør den velegnet til et tværfagligt samarbejde mellem samfundsfag og dansk.