datyl-logo

H.C. Andersen-historier i nye klæder

Andersen_Den_grimme_llingNogle af Danmarks mest kendte og moderne forfattere har i Det er ganske vist. H.C. Andersen i nye klæder og Reisekammeraten og andre af H.C. Andersen-historier i nye klæder ladet sig inspirere til at skrive nutidige historier, som tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr og historier. Hver af de tolv forfattere (Bent Vinn Nielsen, Pia Juul, Kristian Ditlev Jensen, Jan Sonnergaard, Lars Frost, Suzanne Brøgger, Peter Laugesen, Iselin C. Hermann, Ib Michael, Preben Major Sørensen, Naja Marie Aidt og Erling Jepsen) har i Reisekammeraten og andre af H.C. Andersen-historier i nye klæder valgt en historie eller et eventyr som grundlag for deres bidrag til bogen (ISBN 87-91693-01-2). Og selvom udfaldet af denne kreative proces, ligesom forfatterne selv, er meget forskellige, så er titlerne af originalhistorierne bibeholdt. Vi læser om "Fyrtøiet", "Hvad Fætter gjør, det er altid det Rigtige", "Kejserens nye Klæder", "Den lille Havfrue", "Den lille Pige med Svovlstikkerne", "Den grimme Ælling", "Improvisatoren", "Den flyvende Kuffert", "Skyggen", "Dandse, dandse, Dukke min!", "Grantræet" og "Reisekammeraten" i usædvanlige nye klæder. Alle noveller har været bragt i DSB's magasin "Ud & Se" i løbet af H.C. Andersen-året 2005.
Det er ganske vist. H.C. Andersen i nye klæder. Udvalgt og redigeret af Jacob Stærmose og Marie Vinter. Borgens Forlag 2005. ISBN: 87-21-02571-1. Udgiverne skriver i deres forord: Vi bad en række markante yngre forfattere om at gendigte et evenyr af H.C. Andersen efter eget valg. Om der blev digtet videre, digtet om, digtet med, digtet mod, digtet over eller sågar digtet ind i, var op til den enkelte forfatter. Håbet var, at en mangfoldighed ville blomstre frem, hvilket bogen her gerne skulle vidne om. De tolv nye versioner af de klassiske eventyr synes at samle sig om det legende, det personlige og det anfægtende. (Peter Adolphsen: Prismet på æsteten, Ursula Andkjær Olsen: Digteren og Møntvaskeriet, Jens Blendstrup: De flytter ind i Fyrtøjet, Lars Frost: Et stykke med sild, Merete Pryds Helle: Det er ganske vist, Lone Hørslev: Snemanden, Thomas Krogsbøl: Tante Heroin, Anders Søgaard: Boghveden, Morten Søndergaard: Vanddråben, Tomas Thøfner: Digter til påske, Harald Voetmann Christiansen: Den lille pige med de franske postkort, Charlotte Weitze: De røde sko) Fælles for dem alle er, at læsebrillen er blevet godt og grundigt pudset, så H.C. Andersens tekster er blevet om ikke genfundet, så genopfundet.
Sammenlign f.eks. H.C. Andersens eventyr "Vanddråben" (også som  mp3-fil) med Morten Søndergaards moderne gendigtning eller "Tante Tandpine" (også som mp4-fil) med Thomas Krogsbøls  "Tante Heroin"! (Her får du en fortolkning af "Tante Tandpine".) Morten Søndergaards "Vanddråben" citeres også i den offentlige debat om den danske regerings kritisable udlændingepolitik. Læs mere her.