
Velkommen til
Aktivitetshuset i Flensborg, Norderstraße 49!
Lad hverdagens hensyn falde og (gen)opdag lysten til at eksperimentere og lege. Nyd aktiviteter uden præstationskrav og deadlines. Tag et pusterum i vores café og kom i kontakt med andre brugere.
Zap ind på vores arrangementer. Deltag i vores kurser og lad dig inspirere til at udfolde dit kreative potentiale.
Grænselandets kvalitet består i dets kulturelle mangfoldighed. Og interkulturelt engagement kræver mulighed for at udtrykke sin egen kultur. Brug vore værksteder, udstillingsflader og mødelokaler til dine projekter. Og spørg os til råds, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang. Fortæl os, hvad du vil lave. Vi glæder os til at skabe de passende rammer for dig!